Yoga for knæene indeholder øvelser for musklerne i lår og underben med opmærksomhed på føddernes stilling. Du træner benenes bevægelser og mærker, hvordan underkroppen holder sig stabil.
Lektionen på 20 minutter byder på »Stående frøkriya med fodgreb 1«, »Bevægelse på tæerne« og »Kattebevægelse med benstrækning«. Til sidst hviler du liggende.
Gå mindre dybt i squats og udfald, hvis det er svært at holde benenes stilling, og udfør dem ikke, hvis det giver smerter i knæene. Ved skader eller ledsygdomme skal du aftale øvelserne med en fagperson.